Gadejuristens Formål

Gadejuristen er en selvejende nonprofitorganisation, der drives af donationer, engagement og statstilskud. Vi yder gratis udgående retshjælp til udsatte borgere; mennesker, der lever på kanten af et samfund, der ellers nemt overser, at alle mennesker er lige for loven.

De udsatte mennesker, Gadejuristen møder på gaden, kender ikke deres rettigheder. Det gør vi. Og vi insisterer på, at det bedst kan betale sig at møde mennesker med værdighed og respekt.
Vi hjælper med at identificere behovet for retshjælp, som sikrer, at udsatte mennesker får det, de har ret til – og vi oplever, at vores arbejde er med til at motivere mennesker tilbage i en mere meningsfyldt tilværelse.

Retshjælp til denne gruppe af borgere tager ofte udgangspunkt i flere forskellige myndigheder og i svært gennemskuelige regelsæt og procedurer. Det kan være svært at overskue, når livet i forvejen er kaotisk og hektisk. Derfor  identificerer vi et behov ved at tage udgangspunkt i borgerens eget ønske, og så følger vi sagen til dørs.

Vi synes, at vores medmennesker er et fælles ansvar – og vi er taknemmelige for alle dem, der er med til at bidrage til at sikre, at der er en plads til alle i retssamfundet.

Følg os op Facebook, Twitter, Instagram, eller ring 33 31 00 75 hvis du vil vide mere.
Adresse
Værnedamsvej 7A, 1. sal (baghuset)
1819 Frederiksberg C.
(med Vesterbro på det modsatte fortov)

Reg. og kontonummer: 8401 0001023706
CVR: 25048482
Contact
+45 33 31 00 75
Kontakt@gadejuristen.dk
Hvem er vi?
Anders
Sofia
Rikke
Mia
Henriette
Nikoline
Maria

Gadejuristen, stiftet i 1999, er en privat organisation, der yder udgående retshjælp og andre ydelser til og for udsatte mennesker. Vi finansieres af offentlige midler fra finansloven. Du finder vores vedtægter her.

Ønsker du at involvere dig i frivilligt arbejde, donere tid eller støtte, har du spørgsmål til Gadejuristen, eller kunne vi eventuelt bidrage med noget information, så tag endelig kontakt til os.

Copyright © 2023 - Gadejuristen