Siden 2008 har det været antaget, at danske kommuner ikke må hjælpe hjemløse EU-borgere, fordi de ikke har lovligt ophold og derfor ikke, på samme måde som danske hjemløse er berettiget til hjælp efter serviceloven.
Siden 2008 har det været antaget, at danske kommuner ikke må hjælpe hjemløse EU-borgere, fordi de ikke har lovligt ophold og derfor ikke, på samme måde som danske hjemløse er berettiget til hjælp efter serviceloven. Typisk har det været krævet fra herbergernes side, at man kunne fremvise gult sygesikringskort/sundhedskort som forudsætning for adgang. Også krav herom må man straks ophøre med at stille, jf. spritny orienteringsskrivelse fra Socialministeriet.
Denne årelange fejlagtige udlægning af gældende ret har været så fasttømret, at kommuner gentagne gange har gjort væresteder og herberger opmærksomme på, at hvis de lukkede denne gruppe ind, kunne de miste deres kommunale tilskud.
På trods af et brev fra socialminister Annette Vilhelmsen i november 2013 og et svar til Enhedslistens Pernille Skipper fra socialminister Manu Sareen i maj 2014, hvor det blev anført, at EU-borgerne havde ret til adgang på herbergerne, har kommunerne stadig krævet, at herbergerne holdt dørene lukkede. Dette med henvisning til at kommunerne fandt retstilstanden usikker. Kommunerne har på den baggrund afventet en vejledning fra ministeriet, der skulle forklare reglerne nærmere. Den vejledning er nu kommet i form af en 2-siders orienteringsskrivelse – og det er en gang for alle slået fast, at EU-borgere med lovligt ophold ikke kan afvises, hvis de i øvrigt opfylder de sociale betingelser for adgang til og ophold på herberg.
Det er ligeledes slået fast, at det er lederen af opholdsstedet, der alene har kompetencen til at vurdere den pågældendes opholdsgrundlag, samt at denne vurdering ikke kan være afhængig af, om man kan fremvise et gult sundhedskort.
Gadejuristen har gennem længere tid været en del af denne diskussion og har ved forskellige anledninger også stillet os komplet uforstående overfor, hvorfor denne tvivl om juraen skulle komme udsatte hjemløse til skade.
Det er nu endeligt afgjort, at kommunerne har forvaltet i strid med både serviceloven og EU-retten i årevis og man må håbe, at dette samtidig er en lektie til alle om, at man fremadrettet vil formå at sikre, at sådan juridisk skrivebordstvivl ikke, og slet ikke i denne grad, kommer de socialt udsatte til skade.
Gadejuristen forventer nu, at kommunerne retter ind og åbner dørene for de EU-borgere der har brug for hjælp og støtte. Og altså også retten hertil på sin side.
Det står der i orienteringen af 11. december 2014:
Det er en betingelse for ret til ophold på et herberg, at man har lovligt ophold.
EU-borgere har lovligt ophold i tre måneder som turister og seks måneder som arbejdssøgende. Der er ikke krav om, at de registrerer sig vedStatsforvaltningeni denne periode og der må ikke stilles krav om, at de skal dokumentere indrejsetidspunkt.
Det er alene lederen på opholdsstedet, der træffer afgørelse om optagelse. Denne vurdering angår både den socialfaglige vurdering og vurderingen af, hvorvidt den pågældende EU-borger har lovligt ophold. Lederens vurdering vedrørende lovligt ophold er alene gældende ift. optagelse på det pågældende herberg.
Diverse links:
Orienteringsskrivelse fra Socialministeriet til kommunerne af 11. december 2014
http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/sou/spm/85/svar/1180829/1433661.pdf
Svar fra SocialministerManu Sareen til Retsudvalget 6. maj 2014.
http://subsite.kk.dk/~/media/8365B1FADB3F468DBC26F4A4F9C7C857.ashx
Københavns Kommunes vurdering af spørgsmålet i marts 2014
Uploadet til højre
Københavns Kommunes vurdering af spørgsmålet i februar 2014.
http://subsite.kk.dk/~/media/1CEC409744B347AE8FEDE6839DDDD597.ashx
Svar til Kirkens Korshær fra Socialminister Anette Vilhelmsen af 14. november 2013
Uploadet til højre
Orientering fra Kommunernes Landsforening til kommunerne om spørgsmålet i december 2010.