Efter Gadejuristens opfattelse skaber forslaget flere problemer, end det løser, og hastebehandlingen vil resultere i lovsjusk.
Efter Gadejuristens opfattelse skaber forslaget flere problemer, end det løser, og hastebehandlingen vil resultere i lovsjusk.
”Det bliver svinedyrt og fuldstændig uden effekt, hvis regeringens forslag til ændring af straffelovens regler om betleri gennemføres. Listen over problemerne med lovændringen er lang nok til at fylde en hel avis, men som det mest tragikomiske kunne man se på økonomien i projektet. Vil staten virkelig betale henved 50.000 kr. for at fjerne én tigger fra Strøget, når der bare kommer en anden 10 minutter senere?” spørger jurist. Maja Hansen fra Gadejuristen.
”Hvis man regner på tallene, så er det ikke helt urealistisk, at de fattigste rumænere ligefrem vil stille sig i kø for at komme bag tremmer. Og det var vel ikke meningen,” fortsætter hun. ”Navnlig ikke, når vi allerede har regler om tiggeri, som meget sjældent bruges.”
Fængselsstraf gør reel brug af reglerne illusorisk
Regeringen forestiller sig en normalstraf på 14 dage. En plads i et lukket fængsel koster små 2.000 kr. om dagen. Så allerede der har man brugt de første 28.000 kr.
Når en udlænding anholdes for noget, som kan resultere i fængselsstraf, så vil man oftest varetægtsfængsle den anholdte for at være sikker på, at han ikke forsvinder. Det er urealistisk at forestille sig, at man kan gennemføre en retssag i løbet af 14 dage. Derfor kommer varetægtsfængslingen til at vare længere end straffen, og så skal den dømte bagefter have erstatning for uberettiget fængsling. Det betyder, at ikke alene koster de ekstra dage i fængsel, men derudover skal der betales et pænt skattefrit beløb til den dømte efter løsladelsen. Løsladelsen vil ske til gaden i Danmark og så starter hele processen forfra igen. ”Vi risikerer, at der simpelthen bliver rift om pladserne i fængslerne,” vurderer Gadejuristen.
Hvis man kan få fængselsstraf, skal man naturligvis have beskikket en forsvarer. Dertil kommer, at politiet skal bruge ressourcer på anholdelse, afhøring, udarbejdelse af anklageskrift og møde i retten. Der skal være en dommer og indkaldes lægdommere. Da udenlandske tiggere næppe taler andre sprog end deres modersmål, skal alting oversættes og tolk skal hyres ind. Det er også dyrt.
Lovindgrebet rammer ikke dem, som regeringen ønsker at ramme.
Hvor den offentlige debat har drejet sig om etableringen af såkaldte lejre, affald i gaderne og butikstyveri, så retter lovforslaget sig mod tiggeri. ”Også derfor bliver det uden reel effekt. Hvis det endelig får en virkning, så må vi vurdere, at det primært vil ramme danske hjemløse, og de har det altså også svært nok i forvejen,” slutter Maja Hansen fra Gadejuristen.
Yderligere oplysninger fås hos Maja Hansen fra Gadejuristen, tlf. 26235996.
Sendt til medierne fredag d. 2. juni 2017 under folketingets hasteførstebehandling af den såkaldte “tiggerlov”, L 125