Sundhedsstyrelsens udkast til forebyggelsespakke om euforiserende stoffer vidner om god vilje og manglende viden.
Gadejuristen har i dag afgivet høringssvar til Sundhedsstyrelsens udkast til Forebyggelsespakke om euforiserende stoffer, se Gadejuristens høringssvar under bilag i højre kolonne.
Sundhedsstyrelsens udkast til forebyggelsespakke om euforiserende stoffer vidner om god vilje og manglende viden.
Gadejuristen har i dag afgivet høringssvar til Sundhedsstyrelsens udkast til Forebyggelsespakke om euforiserende stoffer, se Gadejuristens høringssvar under bilag i højre kolonne.
Gadejuristens kritiserer, at udkastet fastholder en kunstig opdeling af forebyggelse af, at unge begynder at tage stoffer i det hele taget og at de unge, der gør det alligevel ikke kommer til skade herved, hvor sidstnævnte ifølge Sundhedsstyrelsen ikke bør adresseres i forebyggelsespakken.
Således vil den kommunale forebyggelsesindsats over for unge fortsat ikke indeholde pragmatisk og livsvigtig information til de unge om hvordan de kan passe på sig selv, hvis de trods den klare anbefaling om at afholde sig fra illegale rusmidler alligevel eksperimenterer med disse. Der mangler fokus på at formidle viden om forgiftningssymptomer, risici ved forskellige indtagelsesformer og basal førstehjælp ved overdoser.
Oplysning om euforiserende stoffer skal undgå at bære præg af skræmmekampagner, understreger Sundhedsstyrelsen i deres udkast til ny forebyggelsespakke om euforiserende stoffer. Der er rigtig gode elementer i den nye forebyggelsespakke, men udkastet fremstår alligevel som en upræcis blanding af god vilje og udokumenterede påstande.
Sundhedsstyrelsen understreger indledningsvis, at ”[u]nges brug af stoffer skyldes ofte et sammenfald af sociale, kulturelle og psykologiske faktorer”, samt at ”unge, der mistrives, har en mere radikal og risikovillig ruskultur end unge, der trives.” Det slås fast, at skræmmekampagner ikke virker, ligesom det gøres klart at stigmatisering og tabuisering kan opleves som barrierer i forhold til en dialog om stofbrug – en dialog der fungerer som basis for ’opsporing og rekruttering’ af unge med stofbrug.
Udkastet indeholder nogle uheldige formuleringer om, at nogle stoffer kan medføre afhængighed ved første indtag, at regelmæssig stofbrug er direkte årsag til afhængighed og misbrug og at håndhævelsen af forbuddet mod stofferne effektivt medvirker til mindre stofbrug blandt unge. Det er Gadejuristens opfattelse, at urigtig/upræcis information underminerer troværdigheden i, og dermed effekten af, oplysningskampagner. I relation til konsekvenserne af en restriktiv håndhævelse af forbuddet mod stofferne kan man frygte at unge afholder sig fra at tilkalde rettidig hjælp, hvis en ven har taget for meget stof, eller har indtaget noget andet, end vedkommende troede, af frygt for at komme i problemer med politiet.