Skybrudssagen kommer nu for retten

Tirsdag, 24 mar 2015

En dommer skal nu endelig tage stilling til sagen, hvor hjemløse flaskesamlere søgte ly for skybruddet i en skolegård. En helt igennem pinlig sag for politiet, mener Gadejuristen. 

Den 31. august sidste år blev en gruppe flaskesamlere anholdt for at søge ly på en skole, mens skybruddet væltede ned over København. 

Mændene opholdt sig under et halvtag i den frit tilgængelige skolegård, da Københavns Politi dukkede op og anholdt dem. Politiet skrev bøder for ulovlig indtrængen og opkrævede straks selv pengene direkte fra flaskesamlerne. 

Da mændene ved Gadejuristens hjælp efterfølgende ville klage over anholdelsen og bøderne, blev de afvist. Københavns Politi mente, at flaskesamlerne havde erkendt sig skyldige ved at betale bøden på politistationen og så kunne der ikke klages. 

Gadejuristen fik nu en advokat involveret og sagen blev indklaget for Statsadvokaten, der nu er kommet frem til, at sagen skal for retten. Det fremgår af afgørelsen, at Statsadvokaten ikke mener, at Københavns Politi har sikret sig, at de hjemløse flaskesamlere forstod konsekvensen ved at betale bøden.  

Gadejuristen betragter afgørelsen som meget vigtig.

– ”Vi ser desværre disse sager, hvor udsatte udlændinge oplever sig presset til at betale bøder med det samme, selvom de ikke forstår, hvad de har gjort galt,” siger Maja Løvbjerg Hansen, jurist i Gadejuristen.

Hun ser Statsadvokatens afgørelse som et signal til politiet: 

– ”De her hjemløses retssikkerhed bliver fuldkommen tilsidesat i forsøget på at gøre kort proces, og den går ikke. Politiet skal rekvirere en tolk og være ekstremt omhyggelige med, at den anholdte faktisk forstår sigtelsen og konsekvensen af at betale en bøde,” siger Maja Løvbjerg Hansen, og fortsætter:

– ”Det er jo soleklart for enhver, at det ikke er ulovlig indtrængen at søge ly under et halvtag midt i et skybrud. Derfor er det også rent vanvid, hvis denne sag ikke kom for en dommer. Vi forventer helt klart, at flaskesamlerne vinder i retten og har krav på erstatning fra Københavns Politi der har ageret direkte pinligt i den her sag." 

Foto: Sigrid Nygaard // Information d. 18. november 2014

Læs her på DR Nyhederne d.d.: 

Statsadvokat: Politiet begik en fejl i sag om flaskesamlerne

Politiet gik for vidt, og bliver derfor tvunget til at indbringe bødesag mod ni flaskesamlere for retten.

Udpluk af tidligere presse vedrørende denne sag:

18. november 2014, Information, Hjemløse anholdt for at søge ly under skybrud og 22. november 2014, Politiken, Politiets behandling af flaskesamlere er grotesk (leder af Bo Lidegaard)
  
 

International narkotikakommission i Danmark

UNGASS 2016: Forberedelserne til det store FN-topmøde i 2016 om narkotika førte i denne uge til fint besøg i Danmark.
 

Skybrudssagen vundet i dag

I dag har gadens folk vundet en vigtig og principiel sag over Københavns Politi.
 

Donation fra Smukfonden til Gadejuristen

Det er med stor glæde, at vi netop har modtaget en flot donation fra Smukfonden.

160113 Smukfonden logo Tak for donation på 20000.jpg
l,mn

Ønsker du at involvere dig i frivilligt arbejde, donere tid eller støtte, har du spørgsmåll til os, eller kunne vi eventuelt bidrage med noget information, så tag endelig kontakt til os

Besøgs- og postadresse:
Værnedamsvej 7A, 1. 1819 Frederiksberg C. (med Vesterbro på det modsatte fortov)

Tlf. +45 33 31 00 75 
Fax +45 33 31 00 78
kontakt(at)gadejuristen.dk
CVR: 25048482

Hovedadresse:
Gadejuristen Gasværksvej 6A, 1. 1656 København V.

Bestyrelsens sammensætning:

Jørgen Kjær, København
Kristian Andenæs, Oslo
Liese Recke, København/Vestfold
Peter Ege, Charlottenlund
Anja Bloch, København
Marianne Schouw, København
Jesper Vad Kristensen, Aarhus

Gadejuristen, stiftet i 1999, er en privat organisation, der yder udgående retshjælp og andre ydelser til og for udsatte mennesker.

Gadejuristens vedtægter i PDF-format

Ophavsretten tilhører Gadejuristen.
Powered by Drupal by Nullsmith.dk | Layout by Den Anden Natur