Regeringen overser de svageste

Torsdag, 21 aug 2014

Man kan ikke blæse til kamp mod ulighed i sundhed uden initiativer for de mest udsatte, mener Gadejuristen.

Regeringen har i dag lanceret sundhedsudspillet ”Jo før – jo bedre” og sætter med egne ord fokus på ulighed i sundhed. Men det klinger hult, når milliardudspillet ingen initiativer har for samfundets mest udsatte, mener Gadejuristens leder, Nanna W. Gotfredsen.

- ”Ministrene påpeger selv, at den fattigste fjerdedel lever ti år kortere end den rigeste fjerdedel. Og det er jo netop de allermest udsatte der trækker gennemsnittet ned med deres meget lave levealder. De stofbrugere, der hvert år dør, bliver ikke mere end lige godt 40 år. Hvor er regeringens initiativer til den gruppe?”, spørger Nanna W. Gotfredsen.

Hun fastslår også, at det ikke nødvendigvis handler om flere penge, men om fokus, koordination og saglighed.

- ”Sundhedsminister Nick Hækkerup har end ikke ville kommentere på, at smitteforebyggelsen i forhold til stofafhængige sejler i kommunerne, mens samfundet bruger millioner på behandling af hepatitis C og hiv og andre infektioner og skader, der let kunne forebygges. Mennesker lider, mens det endda er god forretning at sadle om”, siger Nanna W. Gotfredsen.

Gadejuristen mener, at der særligt er én pakke, der både kan løfte sundhedsniveauet for de svageste og frigive ressourcer.

- ”Sikring af effektiv udlevering af sterilt injektionsudstyr og legitimering af substitutionsmedicinsk behandling vil finansiere sig selv og samtidig frigive ressourcer. Dermed er det blot gode politiske viljer der reelt skal investeres”, siger Nanna W. Gotfredsen.

Hvis ikke regeringen vil prioritere dette, håber Gadejuristen, at andre partier vil sætte de mest udsattes forhold på dagsordenen i de kommende forhandlinger.
 

International narkotikakommission i Danmark

UNGASS 2016: Forberedelserne til det store FN-topmøde i 2016 om narkotika førte i denne uge til fint besøg i Danmark.
 

Skybrudssagen vundet i dag

I dag har gadens folk vundet en vigtig og principiel sag over Københavns Politi.
 

Donation fra Smukfonden til Gadejuristen

Det er med stor glæde, at vi netop har modtaget en flot donation fra Smukfonden.

160113 Smukfonden logo Tak for donation på 20000.jpg
l,mn

Ønsker du at involvere dig i frivilligt arbejde, donere tid eller støtte, har du spørgsmåll til os, eller kunne vi eventuelt bidrage med noget information, så tag endelig kontakt til os

Besøgs- og postadresse:
Værnedamsvej 7A, 1. 1819 Frederiksberg C. (med Vesterbro på det modsatte fortov)

Tlf. +45 33 31 00 75 
Fax +45 33 31 00 78
kontakt(at)gadejuristen.dk
CVR: 25048482

Hovedadresse:
Gadejuristen Gasværksvej 6A, 1. 1656 København V.

Bestyrelsens sammensætning:

Jørgen Kjær, København
Kristian Andenæs, Oslo
Liese Recke, København/Vestfold
Peter Ege, Charlottenlund
Anja Bloch, København
Marianne Schouw, København
Jesper Vad Kristensen, Aarhus

Gadejuristen, stiftet i 1999, er en privat organisation, der yder udgående retshjælp og andre ydelser til og for udsatte mennesker.

Gadejuristens vedtægter i PDF-format

Ophavsretten tilhører Gadejuristen.
Powered by Drupal by Nullsmith.dk | Layout by Den Anden Natur