Gadejuristen givet to priser af gadefolket

11. december 2017: Under dem fantastiske julefest af og for hjemløse på Rådhuspladsen i regi af Foreningen Hjemløse til Hjemløse, som på flotteste vis havde mobiliseret civilsamfund i store mængder, skaffet fantastisk musik på musik på musik, også en af Gadejuristens yndlings, nemlig RasMoney, mad og drikke, frivillige frisører, Røde Kors med uddeling af varmt tøj og dyrlægeklinik for de firbenede hjemløse, uendelige mængder kærlighed, blev Gadejuristen givet hele to priser af gadefolket, den på billedet her og så også Årets Redningskrans for Gadejuristens indsats på Christianshavns Torv i sommer. Tusind tak!
Gadejuristen gives gadefolkets pris

17. oktober 2017: Gadejuristen blev i dag givet Hjemløseprisen 2017. Vi er meget taknemmelige og beærede. Tusind tak, hvilken glædelig overraskelse og så endda overbragt af selveste IDIOTIET.
SPORTGOODSFONDENs hæderslegat til Gadejuristen

21. december 2012: Det er en stor glæde i dag at have modtaget SPORTGOODSFONDENS hæderslegat som fondens anerkendelse af Gadejuristens indsats og arbejde for og blandt socialt udsatte borgere. SPORTGOODSFONDEN har også tidligere støttet vores arbejde, nemlig i forbindelse med udarbejdelse og trykning af bogen “Skadesreduktion med J Key Cards”. Vi er dybt taknemlige og beærede. Tusind tak!
International pris tildelt stifter og leder af Gadejuristen, Nanna W. Gotfredsen

6. november 2011: På DPA-konferencen i Los Angeles blev stifter og leder af Gadejuristen, Nanna W. Gotfredsen, i aften tildelt The Justice Gerald Le Dain Award for Achievement in the Field of Law. “Jeg er utrolig beæret over at være modtager af denne pris og samtidig fantastisk glad for, at Gadejuristens arbejde til stadighed møder så stor interesse og opbakning også ude i den store verden”, siger Nanna W. Gotfredsen. Se pressemeddelelsen fra Drug Policy Alliance her.
Kafkatten 2009 tildelt Gadejuristen

11. marts 2009: Gadejuristen er tildelt Retspolitisk Forenings hæderspris Kafkatten 2009. Om motivationen for Retspolitisk Forenings tildeling af Kafkatten til Gadejuristen: “Kafkat 2009 Gadejuristen v/ Nanna W. Gotfredsen. Læs mere.
Årets Anker 2008

29. maj 2008: Gadejuristen blev tildelt Årets Anker, Anker Jørgensen Prisen (HK)
TOYP-prisen tildelt Nanna W. Gotfredsen

29. december 2007: Junior Chamber, JCI, tildelte Nanna W. Gotfredsen TOYP-prisen – “The Outstanding Young Person” – i kategorien “humanitært arbejde” for sit arbejde for fremme af retssikkerhed for udsatte grupper samt stiftelsen af Gadejuristen.
BrugerVen Prisen

2006: BrugerVen Prisen (fra BrugerForeningen) blev tildelt jurist Nanna W. Gotfredsen for bl.a. arbejdet for og blandt de dårligst stillede stofbrugere, hjemløse samt stiftelsen af Gadejuristen.
BrugerVen Prisen

2005: BrugerVenPrisen (fra BrugerForeningen), blev tildelt psykolog og medlem af Gadejuristens bestyrelse Liese Recke for bl.a. sit store arbejde kommunalt og amtskommunalt med at kvalificere behandlingsindsatsen.