Markante danskere kræver narkotikakrig stoppet

Torsdag, 14 apr 2016

Stop krigen mod narkotika, lyder det fra fremtrædende danskere sammen med ekspræsidenter og internationale kendisser i åbent brev til FN’s generalsekretær Ban Ki-moon kort før topmøde. 
 
Lars Seier Christensen, Knud Foldschack og Raske Penge har skrevet under. Og professorerne Flemming Balvig og Peter Kurrild-Klitgaard. Fra Folketinget er der underskrifter fra Joachim B. Olsen (LA), Pernille Skipper (EL), Pia Olsen Dyhr (SF) og Uffe Elbæk (Alt.). De står sammen med forhenværende statsledere fra bl.a. Mexico, Brasilien, Colombia, Nigeria, og Schweiz. Dertil kommer forretningsfolk, fagpersoner, kunstnere, pårørende og stofbrugere fra hele verden.
 
I en fælles henvendelse til FN’s generalsekretær, Ban Ki-moon, kalder de den globale narkotikapolitik ”katastrofal” og opfordrer til ”reelle reformer”, der ikke er baseret på forbud og nultolerance. Det sker forud for UNGASS-topmødet om narkotikapolitik der afholdes i New York 19.-21. april.
 
- ”Kontrolpolitikken, der er udviklet gennem det sidste århundrede har vist sig katastrofal for global sundhed, sikkerhed og menneskerettigheder. Med det ensidige fokus på kriminalisering og straf er der blevet skabt et omfattende illegalt marked, der beriger organiserede kriminelle, korrumperer regeringer og har ført til eksplosiv vold,” lyder det blandt andet i brevet.
 
Se de danske medunderskrivere nedenfor. Brevet i sin helhed og alle de 1.000+ underskrivere kan ses her.
 
Brevet og underskriftsindsamlingen er koordineret af amerikanske Drug Policy Alliance (DPA) sammen med partnere fra hele verden.
 
- ”Tyngden og bredden hos underskriverne af brevet er uden fortilfælde,” siger Ethan Nadelmann, direktør i Drug Policy Alliance (DPA) i en pressemeddelelse offentliggjort sammen med brevet her til morgen.
 
I Danmark har Gadejuristen bistået med at samle underskrivere. Den private organisation yder retshjælp til socialt udsatte på gaden, herunder svært stofafhængige. Her ses brevet som et vink med en vognstang.
 
- ”Kriminaliseringen af stofbrugere har kun ført til stigmatisering og endnu mere lidelse for allerede rigeligt udsatte mennesker. Derfor står også fagmiljøet herhjemme efterhånden samlet i kravet om en ny politik baseret på sundhed, rettigheder og afkriminalisering. Derfor er brevet hamrende vigtigt og det er fantastisk med den enorme og brede opbakning verden over," siger Nanna W. Gotfredsen, leder og medstifter af Gadejuristen.
 
De danske underskrivere:
 
Flemming Balvig, professor emeritus, dr. jur., Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet
Anja Plesner Bloch, formand for Brugernes Akademi
Ivan Christensen, forstander på Mændenes Hjem 
Lars Christensen, økonom, direktør, Markets & Money Advisory og Senior Fellow ved Adam Smith Institute
Lars Seier Christensen, direktør, Seier Capital
Bernt Johan Collet, tidligere forsvarsminister, stifter af Cepos
Pia Olsen Dyhr, MF, formand for SF
Peter Ege, forhenværende socialoverlæge i København
Uffe Elbæk, MF, formand for Alternativet
Knud Foldschack, advokat for bl.a. Christiania
Nanna W. Gotfredsen, leder af Gadejuristen
Jørgen Kjær, formand for BrugerForeningen
Arne Kristensen, leder af Viva
Peter Kurrild-Klitgaard, professor, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
Klaus Legau, direktør i AIDS-Fondet
Joachim B. Olsen, MF, Liberal Alliance
Rasmus Poulsen / RaskePenge, musiker, journalist og forfatter
Pernille Skipper, MF, Enhedslisten
Ninna Thomsen, sundhedsborgmester i København (SF)
Heidi Uldahl, formand for PårørendeNetværket AntiStigma
Niels Westy, økonom og international kommentator i Børsen
Martin Ågerup, direktør, Cepos
Verificer listen her
 
Blandt de internationale navne:
 
Fernando Henrique Cardoso, tidligere præsident i Brasilien
Ernesto Zedillo, tidligere præsident i Mexico
Vicente Fox, tidligere præsident i Mexico
Olusegun Obasanjo, tidligere præsident i Nigeria
César Gaviria Trujillo, tidligere præsident i Colombia
Ricardo Lagos, tidligere præsident i Chile
George Papandreou, tidligere statsminister i Grækenland
Ruth Dreifuss, tidligere præsident i Schweitz
George Shultz, tidligere finansminister og udenrigsminister i USA
Aleksander Kwaśniewski, tidligere præsident i Polen
Sir Richard Branson, stifter af Virgin Group
Sting, musiker
Peter Gabriel, musiker
Med mange flere. Se hele listen her
 
*Drug Policy Alliance pointerer, at underskriverne alene repræsenterer sig selv. Titler tjener alene til identifikation.
Kontakt:  
Leder af Gadejuristen, Nanna W. Gotfredsen, kan kontaktes på 26 79 19 69 eller nwg@gadejuristen.dk
Alternativt indsatskoordinator i Gadejuristen, Filip Soos, kan kontaktes på 31 44 11 03. 
Kontakt til Drug Policy Alliance kan ske via Tony Newman +1 646-335-5384, tnewman@drugpolicy.org eller Hannah Hetzer, +1 917-701-7060,  hhetzer@drugpolicy.org

International narkotikakommission i Danmark

UNGASS 2016: Forberedelserne til det store FN-topmøde i 2016 om narkotika førte i denne uge til fint besøg i Danmark.
 

Skybrudssagen vundet i dag

I dag har gadens folk vundet en vigtig og principiel sag over Københavns Politi.
 

Donation fra Smukfonden til Gadejuristen

Det er med stor glæde, at vi netop har modtaget en flot donation fra Smukfonden.

160113 Smukfonden logo Tak for donation på 20000.jpg
l,mn

Ønsker du at involvere dig i frivilligt arbejde, donere tid eller støtte, har du spørgsmåll til os, eller kunne vi eventuelt bidrage med noget information, så tag endelig kontakt til os

Besøgs- og postadresse:
Værnedamsvej 7A, 1. 1819 Frederiksberg C. (med Vesterbro på det modsatte fortov)

Tlf. +45 33 31 00 75 
Fax +45 33 31 00 78
kontakt(at)gadejuristen.dk
CVR: 25048482

Hovedadresse:
Gadejuristen Gasværksvej 6A, 1. 1656 København V.

Bestyrelsens sammensætning:

Jørgen Kjær, København
Kristian Andenæs, Oslo
Liese Recke, København/Vestfold
Peter Ege, Charlottenlund
Anja Bloch, København
Marianne Schouw, København
Jesper Vad Kristensen, Aarhus

Gadejuristen, stiftet i 1999, er en privat organisation, der yder udgående retshjælp og andre ydelser til og for udsatte mennesker.

Gadejuristens vedtægter i PDF-format

Ophavsretten tilhører Gadejuristen.
Powered by Drupal by Nullsmith.dk | Layout by Den Anden Natur