Det fremgår af regeringens forståelsespapir, at den såkaldte lejrbestemmelse skal revideres. I den forbindelse har Gadejuristen følgende anbefalinger:
Gadejuristen anbefaler, at man helt afskaffer lejrbestemmelsen. Hjemløshed kan ikke afskaffes, og udsattes situation kan heller ikke på anden måde forbedres, via strafbestemmelser. Tværtimod.
Både den tidligere og den nuværende regering har understreget, at man ikke har kriminaliseret hjemløshed eller at sove på gaden.
Efter gennemgang af retspraksis samt drøftelse med hjemløse bør reglerne klargøres og objektive kriterier så vidt muligt indføres. En lejr i ordensbekendtgørelsens forstand bør indeholde krav og definitioner af følgende karakter, såfremt det skal undgås, at der reelt i praksis bliver tale om netop kriminalisering af hjemløshed og at sove på gaden, samtidig med at udesovende hjemløses personlige sikkerhed prioriteres:
- En flerhed af mennesker på i hvert fald 3 personer. Reglerne bør indeholde dispensationsmuligheder for familier der sover sammen, således at f.eks. en far, mor og 2 børn, der sover sammen, ikke kan strafforfølges. Det bør tillige tydeliggøres, hvor langt fra hinanden hjemløse forventes at sove for at undgå strafansvar. I praksis har bestemmelsen været anvendt mod personer, der uden umiddelbar forbindelse eller indbyrdes bekendtskab i øvrigt, sov på hver sin side af en gade. Hunde kan ikke tælles som personer (hvilket har været opfattelsen blandt en del hjemløse).
- Længerevarende ophold. En del hjemløse har foretrukne eller faste steder, hvor de gerne vil sove. Fx i buegangen ved Regensen Kollegiet, i nærheden af et offentligt toilet eller i nærheden af et varmt og trygt sted. Det kan være svært at finde et godt og trygt nok udesovested som hjemløs og man bør ikke være tvunget til at finde et nyt hver nat. Det kan evt. tydeliggøres i hvilket tidsrum og under hvilke omstændigheder hjemløse kan opholde sig på det samme sted uden at ifalde ansvar. I Østre Landsrets dom af 23. april 2019 i den første prøvesag skete der netop frifindelse med henvisning til, at tiltalte forlod stedet med sine ejendele hver morgen. I byretten var der imidlertid sket domfældelse og anklagemyndigheden har i en række tilfælde siden landsretsdommen rejst tiltale mod hjemløse, der tilsvarende pakkede deres ting sammen hver morgen.
- Tydeliggørelse af at hjemløse, der medbringer egne genstande og fornødenheder til sovestedet, ikke dermed har etableret en lejr. En del hjemløse transporterer deres ejendele med sig i f.eks. en indkøbsvogn eller barnevogn og pakker genstandene ud, når de må hvile sig.
- Besiddelse af soveposer, tæpper, underlag er livsfornødenheder for hjemløse i det danske klima og besiddelse af sådanne bør ikke indgå i gerningsbeskrivelsen af et straffe-delikt.
- Det bør tillige tydeliggøres i hvilket omfang besiddelse af telte, presenninger og lignende medfører strafansvar. Anvendelse af allerede tilstedeværende ly, f.eks. skure og halvtage, bør ikke medføre strafansvar. I praksis har bestemmelsen været anvendt mod en hjemløs, der overnattede under et udendørs bordtennisbord i en park, hvilket vel næppe har været Folketingets hensigt. Vi ser desværre, at hjemløse nu ikke længere søger ind under halvtage, men istedet vælger at sove ude i regnen. Det er uværdigt.
- Tilsvarende bør madvarer, delvist fortærede eller ej, ikke indgå i gerningsbeskrivelsen. Det bør tydeliggøres, hvorvidt hjemløse må tilberede mad på offentlige steder uden at ifalde strafansvar. Der er vel ikke mange af os, der går i seng uden at vide, at der er morgenmad i huset. Vi bør ikke stille andre krav til hjemløse. Den somatiske sundhedssituation er i forvejen dårlig for de hjemløse. Der er ingen grund til at gøre den værre. Vi bør støtte hjemløse til at spise, ikke straffe dem for det.
Utryghedsskabende adfærd
Det bør overvejes at fjerne betegnelsen ”egnet til” og i stedet stille objektive krav til den kriminaliserede utryghedsskabende adfærd. Eksempelvis at der råbes, begås vold eller udgår anden kriminalitet fra en lejr. Det bør dog stadig være muligt for politiet at køre en hjemløs på hospitalet til afrusning eller på psykiatrisk skadestue fremfor at give dem en bøde.
Foruden afklaring af uklarhederne i regelsættet vedrørende utryghedsskabende lejre, bør det tydeliggøres, hvilke steder hjemløse i øvrigt må overnatte. Hjemløses muligheder for at overnatte er i dag især reguleret af principperne om privat ejendomsret samt af ordensbekendtgørelsen, der indeholder en række forbud.
Siden frifindelserne i prøvesagerne i foråret 2019 er der sket en vækst i bøder udstedt til hjemløse for tilsvarende forseelser, men efter andre bestemmelser. Eksempelvis har Københavns Politi udstedt bøder efter ordensbekendtgørelsens § 7, stk. 1 (om at tage ophold på trapper, i porte, i indgange eller opgange mv.)
Selvom det længe har været strafbart for ”uvedkommende”, herunder hjemløse, at tage ophold i indgangspartiet til f.eks. en forretning, er det vores indtryk, at der er sket en stigning i sigtelser fra Københavns Politi for overtrædelse af bestemmelsen.
Positiv afgrænsning
I de senere år har der været meget fokus på, hvad hjemløse ikke må og ikke ret meget fokus på, hvad de godt må. Lejrbestemmelserne har i praksis vist sig svære at anvende for både politi og anklagemyndigheden. Det kan derfor ikke undre, at hjemløse har svært ved at vurdere, hvornår og hvordan de må sove. Vi anbefaler derfor, at man fra ministeriets side hjælper hjemløse udesovere ved at tydeliggøre, hvad de godt må igennem vejledning og oplysning. Når der indføres strafbestemmelser overfor en så udsat gruppe mennesker der samtidig har så begrænsede klageressourcer, er det nødvendigt, at der også ydes effektiv, målgruppetilpasset vejledning i, hvordan man kan indrette sig lovlydigt. Dette synes også at passe bedst med lovgivningens præventive (utryghedsforebyggende) sigte.
Samtidig anbefaler vi, at der indføres en advarsel i forhold til overtrædelse af lejrbestemmelsen, således at politiet først vil anmode en hjemløs om at flytte sig fra et konkret sted på grund af konkrete klager, så henvise til et andet nærliggende sted og dertil vejlede i, hvordan den pågældende kan tage ophold der. Dertil vil vi opfordre til, at politiet får både adgang og pligt til at vejlede om evt. ledige herbergspladser.
Børn
Justitsministeriet har tidligere redegjort for, at der var 7 mindreårige, der havde modtaget bøder for at opholde sig i lejre. Samtidig er der redegjort for, at alle sådanne sager henvises til de sociale myndigheder. Gadejuristen mener ikke, at mindreårige skal kunne straffes for deres udsathed. Vi vil derfor anbefale, at Folketinget skaber sikkerhed for, at bødebestemmelsen aldrig anvendes overfor mindreårige.
Retssikkerheden generelt
Endelig bør retssikkerheden forbedres for hjemløse der anholdes. Det er vores klare erfaring, at den anholdte hjemløse ofte ikke har forstået den proces, som de har deltaget i på politistationen. Det sker ganske ofte, at de efterfølgende henvender sig til gadeplansarbejdere eller jurister med et bødeforelæg, som er stemplet som vedtaget eller betalt, uden at de hjemløse har forstået, hvad der er sket eller at de har erkendt sig skyldige i et forhold, de ikke mener sig skyldige i. Nu med svært begrænsede / ikke-eksisterende juridiske muligheder. Problemet har et sådant omfang, at Gadejuristen har fundet det nødvendigt at trykke og uddele kort, der på forskellige sprog forklarer de hjemløse om deres rettigheder og position. Det bør tydeliggøres overfor politiet, at borgerne og i særdeleshed udsatte hjemløse skal forstå de ”valg” de tilsyneladende træffer og de processer, herunder følgerne af de processer, som myndighederne søger at gennemføre.
Oprydning
Lejrbestemmelserne er de seneste 2 år brugt særdeles vidtgående af Københavns Politi. Mange af sagerne ville, efter Gadejuristens opfattelse, formodentlig blive afvist, hvis de nåede domstolene. De fleste hjemløse har dog ikke ressourcer til at forfølge disse sager. Bødeforelæggene ligger nu hos SKAT, der ikke har de store muligheder for at inddrive dem. Set i lyset af den retspraksis, der nu foreligger, vil vi klart anbefale, at man fra centralt hold overtager denne tunge byrde af så uklar lovgivning fra de hidtil ramte hjemløse, og gennemgår alle de gamle sager. Som minimum må de ramte hjemløse sikres mulighed for selv at kunne anmode om genoptagelse af sagerne, om end vi ikke kan se, at dette vil være tilstrækkeligt.
Zoneforbud
Et zoneforbud er et indgribende redskab og har vist sig at have voldsomme konsekvenser for en række hjemløse. De mister kontakt til deres sparsomme netværk, de mister kontakt til de sociale organisationer, der forsøger at hjælpe dem og til igangværende behandlingstilbud mv., og de forstår ofte ikke grundlaget for straffen. Gadejuristen vurderer, at mange af de lejrbøder, der er udstedt, er udstedt i strid med forudsætningerne i ordensbekendtgørelsen. Klagesagerne tager ofte op til et år.
Vi vil på den baggrund anbefale, at der i forbindelse med zoneforbuddene indføres opsættende virkning, såfremt der klages over lejrbøden, således at uskyldige ikke risikerer at få en administrativ straf, der er så indgribende som et zoneforbud. Vi er bevidste om, at ideen med et zoneforbud er, at gerningen ikke gentages, men så må der findes en metode til at få prøvet lejrbøderne langt hurtigere, således at zoneforbuddet kan udstedes, når grundlaget er prøvet og afklaret. Det er svært for mange hjemløse at mobilisere overskud til at klage over en bøde og kun endnu sværere, hvis de er afskrevet fra at opholde sig i den kommune, hvor deres netværk og nødvendige hjælpere er i den periode hvor de reelt har mulighed for at klage over bøden.