I forbindelse med konkret sagsbehandling har Gadejuristen påpeget et klassisk habilitetsproblem overfor såvel sagsbehandler som ledelse, når en privat aktør både finder, evt. også ansætter, og superviserer en plejefamilie for et anbragt barn – og samtidig på kommunens vegne fører tilsyn med barnet, barnets forhold og trivsel – og endda, som i det konkrete tilfælde, tilmed gives den opgave at overvåge en forælders samvær med barnet, og udarbejde rapporter over det overvågede samvær; rapporter der udgør stort set hele grundlaget for kommunens vurdering af om samværet fortsat skal være overvåget, opretholdelse af anbringelsen mv. Så godt som hele afgørelsesgrundlaget i forhold til de mest indgribende afgørelser om fjernelse af børn fra deres forældre, tilvejebringes således af en privat aktør, hvis fremtidige indtægter samtidig er direkte forbundet med netop opretholdelse af eksempelvis overvåget samvær og anbringelse af barnet. Under en sådan konstruktion er kommunen samtidig stort set uden mulighed for at forholde sig undersøgende og kritisk til det foreliggende materiale, som kommunen skal træffe afgørelse på grundlag af.
Information bragte d. 22. november 2009 artiklen: ”Når kun plejemor ser sårbarheden”, http://www.information.dk/216226 og mens den private aktør pure afviser enhver risiko for habilitetsproblemer, var socialborgmester Mikkel Warming dog ikke helt så sikker på konstruktionens holdbarhed, se mere her: http://www.information.dk/216223, hvorfor spørgsmålet nu skulle rejses såvel overfor KL, som internt i forvaltningen.
I forbindelse med konkret sagsbehandling har Gadejuristen påpeget et klassisk habilitetsproblem overfor såvel sagsbehandler som ledelse, når en privat aktør både finder, evt. også ansætter, og superviserer en plejefamilie for et anbragt barn – og samtidig på kommunens vegne fører tilsyn med barnet, barnets forhold og trivsel – og endda, som i det konkrete tilfælde, tilmed gives den opgave at overvåge en forælders samvær med barnet, og udarbejde rapporter over det overvågede samvær; rapporter der udgør stort set hele grundlaget for kommunens vurdering af om samværet fortsat skal være overvåget, opretholdelse af anbringelsen mv. Så godt som hele afgørelsesgrundlaget i forhold til de mest indgribende afgørelser om fjernelse af børn fra deres forældre, tilvejebringes således af en privat aktør, hvis fremtidige indtægter samtidig er direkte forbundet med netop opretholdelse af eksempelvis overvåget samvær og anbringelse af barnet. Under en sådan konstruktion er kommunen samtidig stort set uden mulighed for at forholde sig undersøgende og kritisk til det foreliggende materiale, som kommunen skal træffe afgørelse på grundlag af.
Information bragte d. 22. november 2009 artiklen: ”Når kun plejemor ser sårbarheden”, http://www.information.dk/216226 og mens den private aktør pure afviser enhver risiko for habilitetsproblemer, var socialborgmester Mikkel Warming dog ikke helt så sikker på konstruktionens holdbarhed, se mere her: http://www.information.dk/216223, hvorfor spørgsmålet nu skulle rejses såvel overfor KL, som internt i forvaltningen.
Onsdag d. 27. januar 2010 indstillede Socialforvaltningen i Københavns Kommune endelig til at hjemtage alle disse tilsyn – for netop at sikre mod inhabilitet og ’loyalitetskonflikter’. Indstillingen blev tiltrådt. Læs indstillingen her (pkt. 3)
Kommunens pressemeddelelse af 29. januar 2010 kan læses her.
Information opsummerer den glædelige udvikling d. 3. (4.) februar 2010 i artiklen ”Københavns Kommune ændrer praksis efter kritisk artikel”, http://www.information.dk/223464.
Spørgsmålet er nu, hvordan KL mon forholder sig til denne praksis, som Københavns Kommunes har hævdet er udbredt over hele landet?