11. juni 2008. Gadejuristen har i dag skrevet til Folketingets Retsudvalg og justitsminister Lene Espersen vedrørende politiets praksis i forhold til lov om euforiserende stoffer. Lov om euforiserende stoffer blev ændret pr. 1. juli sidste år.
11. juni 2008. Gadejuristen har i dag skrevet til Folketingets Retsudvalg og justitsminister Lene Espersen vedrørende politiets praksis i forhold til lov om euforiserende stoffer. Lov om euforiserende stoffer blev ændret pr. 1. juli sidste år.
Lovændringen betød, at besiddelse af selv meget små mængder stof til eget forbrug udløser store bøder (fra 2.000 kr. og op). Som et lille plaster på såret, blev der for de dårligst stillede stærkt stofafhængige på overførselsindkomst åbnet en lille kattelem, således at de meddeles advarsel – også i gentagelsestilfælde – ved besiddelse af små mængder stof til eget forbrug. Dvs. (vejledende, domstolene er selvsagt ikke bundet af de i lovbemærkninger nævnte mængder) ind til fx 200 mg. heroin eller kokain. Vi havde imidlertid løbende fået sager ind som tydede på, at politiet ikke havde fået implementeret denne lovændring, som har en form der indebærer, at den enkelte beslaglæggende politibetjent på den enkelte sag skal gøre opmærksom på de mulige sociale forhold der kan begrunde en advarsel, herunder vurdere den strengt taget sundhedsfaglige størrelse "stærk stofafhængighed". I sag efter sag kunne vi konstatere, at dette ikke skete. Vi har i disse sager klaget og har i alle sager fået medhold, hvorefter bøderne blev omgjort til advarsler. Når vi nu skriver til beslutningstagerne skyldes det formodningen for, at mange kan have fået sådanne bøder, hvor de burde have fået advarsler i stedet. Disse uberettigede bøder tæller nu sammen med al mulig anden gæld i SKAT.
Gadejuristen mener, at sagerne enten skal genoptages eller også skal alle bøder for besiddelse af små mængder stof i tiden efter d. 1. juli 2007 eftergives. Alt andet er en trussel mod retssikkerheden. De stærkt stofafhængige har som oftest ikke ressourcerne og overskuddet selv til at forfølge deres ret og protestere mod juridiske krænkelser. Dette faktum må såvel den lovgivende magt som den udøvende og dømmende magt tage højde for. Når dette ikke lykkes, må det være et krav, at man sikrer de krænkede en relevant kompensation. Retsudvalget har nu stillet spørgsmål til justitsministeren til sagen (12. juni 2009).