Kafkatten 2009 tildelt Gadejuristen

Onsdag, 11 mar 2009

Gadejuristen er tildelt Retspolitisk Forenings hæderspris Kafkatten 2009. Om motivationen for Retspolitisk Forenings tildeling af Kafkatten til Gadejuristen:
"Kafkat 2009 Gadejuristen v/ Nanna W. Gotfredsen
Retspolitisk Forening giver sin ærespris ‘Kafkatten’ til en hård nyser med et blødt hjerte. Typisk for Nanna W. Gotfredsen blev hun glad og beæret, da vi fortalte, at vi ville bede hende passe på Kafkatten det næste års tid, og så skyndte hun sig at stille som betingelse, at indgraveringen for 2009 ikke blev Nanna W. Gotfredsen, men ”Gadejuristen”
Nanna W. Gotfredsen har været primus motor i ”Gadejuristen” i de 10 år fænomenet har eksisteret. Hun  og hendes kollegaer cykler rundt med kaffe og Karnov monteret på cyklen ved siden af ringeklokke og lygte og hjælper narkomaner med at reducere skaderne af deres misbrug. 
Det kræver en hård nyser at cykle rundt blandt misbrugerne på gaderne i København og et blødt hjerte. Sådan et har Nanna W. Gotfredsen og de mange frivillige, der holder Gadejuristen i gang - jurister, socialrådgivere, sygeplejere og ikke mindst studerende.
Gadejuristen tager vare på en gruppe, der er udstødt. Organisationens overordnede vision er at skabe et samfund, hvor reguleringen af stoffer ikke bliver mere skadelig i form af straf og kontrol, end de stoffer, som reglerne skulle være en beskyttelse imod.
Retspolitisk Forening giver derfor sin ærespris til Gadejuristen, som klart beskytter en udsat minoritet, som er svær at hjælpe. Det er et arbejde, som fremtvinger den største respekt. En respekt som også gadebetjentene på Vesterbro har.
Nanna W. Gotfredsen modtager Kafkatten på vegne af Gadejuristen lørdag den 28. marts kl. 13.15 i Mariakirken, Istedgade 20, Kbh.
Alle er velkomne, og i forlængelse af overrækkelsen er der debat om narkobekæmpelse."
Læs selv mere her - og om selve Kafkatten her, som tidligere (1989) er tildelt jurist og kriminolog Jørgen Jepsen, tidligere leder af Center for Rusmiddelforskning og en helt afgørende mentor for Nanna, da den juridiske disciplin "gadejura" blev indledt i slutningen af 1990erne. Af eksempler på andre Kafkatten-prismodtagere kan eksempelvis nævnes Hans Gammeltoft-Hansen (1992), Tine Bryld (1998), Hanne Reintoft (2001) og landsdommer Holger Kallehauge (2003). Se den fulde liste her.

International narkotikakommission i Danmark

UNGASS 2016: Forberedelserne til det store FN-topmøde i 2016 om narkotika førte i denne uge til fint besøg i Danmark.
 

Skybrudssagen vundet i dag

I dag har gadens folk vundet en vigtig og principiel sag over Københavns Politi.
 

Donation fra Smukfonden til Gadejuristen

Det er med stor glæde, at vi netop har modtaget en flot donation fra Smukfonden.

160113 Smukfonden logo Tak for donation på 20000.jpg
l,mn

Ønsker du at involvere dig i frivilligt arbejde, donere tid eller støtte, har du spørgsmåll til os, eller kunne vi eventuelt bidrage med noget information, så tag endelig kontakt til os

Besøgs- og postadresse:
Værnedamsvej 7A, 1. 1819 Frederiksberg C. (med Vesterbro på det modsatte fortov)

Tlf. +45 33 31 00 75 
Fax +45 33 31 00 78
kontakt(at)gadejuristen.dk
CVR: 25048482

Hovedadresse:
Gadejuristen Gasværksvej 6A, 1. 1656 København V.

Bestyrelsens sammensætning:

Jørgen Kjær, København
Kristian Andenæs, Oslo
Liese Recke, København/Vestfold
Peter Ege, Charlottenlund
Anja Bloch, København
Marianne Schouw, København
Jesper Vad Kristensen, Aarhus

Gadejuristen, stiftet i 1999, er en privat organisation, der yder udgående retshjælp og andre ydelser til og for udsatte mennesker.

Gadejuristens vedtægter i PDF-format

Ophavsretten tilhører Gadejuristen.
Powered by Drupal by Nullsmith.dk | Layout by Den Anden Natur