International SUPPORT. DON’T PUNISH-dag

I dag er det FNs internationale dag 'mod narkotika'. Baseret på FN-konventioner føres "krigen mod narkotika" nærmest bevidstløst verden over. Med enorme omkostninger både menneskeligt og økonomisk. Mere end noget andet er det en krig mod stofbrugerne selv.

I dag er det FNs internationale dag 'mod narkotika'. Baseret på FN-konventioner føres "krigen mod narkotika" nærmest bevidstløst verden over. Med enorme omkostninger både menneskeligt og økonomisk. Mere end noget andet er det en krig mod stofbrugerne selv. Ofrene, stofbrugerne, falder på stribe efter et kort, brutalt og uværdigt liv.

 

I dagens anledning har Gadejuristen en kronik i Politiken. Senere i dag skal gade-stofbrugerne gives gaver og herefter er vi værter ved en af flere end 100 SUPPORT. DON'T PUNISH-events rundt omkring i verden. Vi starter kl. 15 med oplæg af Annie Mai Nielsen, mor til stofbruger, som blev skuddræbt af politiet i 2009 og som nyligt har udgivet bogen Det fjerde skud. Herefter er der oplæg ved eks-betjent Lars Andersen, som vil give gode råd og vejledning vedrørende mødet med politiet på narkotikalovgivningens konto. Og så er der debat med deltagelse af Jørgen Kjær, formand for BrugerForeningen og Anja Bloch, formand for Brugernes Akademi.

 

"Krigen mod narkotika" kan ikke vindes. Lad os slutte krigen og vinde freden.

 

Se mere om den internationale Support. Don't Punish-kampagne her. Følg kampagnen her.

På Facebook, om dagens arrangement hos Gadejuristen, se mere her.

 

Efterskrift, links til pressedækning af SUPPORT. DON'T PUNISH-dagen:

Politiken, 26. juni 2014: Krigen mod narkotika kan ikke vindes (Politiken omdøbte siden vores kronik).

Modkraft, 27. juni 2014: FNs narkotikadag omdannet til international protest mod war on drugs.

Radio 24/7, 29. juni 2014, Lasse Rimmers Fremtid

TV2 Lorry, 30 juni 2014, indslag baseret på kronikken i Politiken i programmet "Kont@kt". 

DR, P1, Orientering, 1. juli 2014.