Gadejuristen har i dag d. 11. oktober 2019 sendt følgende henvendelse til sundhedsministeren og medlemmer af Sundhedsudvalget:
Til sundhedsministeren og medlemmerne af Sundhedsudvalget
Vedr. tobaksafgifter
I den aktuelle debat om forhøjelse af tobakspriserne i Danmark, skal vi fra Gadejuristens side opfordre Folketingets partier til at udvise mådehold og inddrage hensyn til socialt udsatte i prisfastsættelsen. Det har vores mest udsatte stærkt brug for. Såfremt det politisk besluttes at hæve priserne, opfordrer Gadejuristen til, at de mest udsattes tobaksforbrug og generelle svært udfordrede situation tages i betragtning og indgår i en helhedsvurdering, således som også statsministeren også tidligere har lagt op til.
Gadejuristen har noteret sig, at der nu foreligger et udspil, hvor cigaretpriserne ”kun” hæves til ca. 50 kr., frem for de meget højere udspil der har været, samt at statsministeren har anført, at et af hensynene bag dette kompromis er udtryk for en forståelse for gruppen af svært udsatte danskere, der ryger, og som vil fortsætte hermed på trods af en prisstigning.
Vi har samtidig med stor forundring noteret os, at formanden for Rådet for Socialt udsatte har udtalt til DR, at priserne godt må hæves endnu mere mod en forøgelse af de offentlige ydelser, for så vil ”mange socialt udsatte også holde op med at ryge”.
Gadejuristen er repræsenteret i Rådet for Socialt Udsatte ved stifter Nanna Gotfredsen. Vi ved derfor, at afgifter på tobak ikke har været diskuteret i rådet, og at der således ikke er noget rådsgrundlag for formandens udtalelser. Vi er også på den baggrund helt uforstående overfor meldingen fra formand Jann Sjursen.
Gadejuristen har nu i en uge forsøgt at få dokumentation fra enten rådets formandskab eller rådssekretariatet for, at afgiftspriser skulle have denne påståede effekt på udsattes tobaksforbrug. En sådan dokumentation har vi ikke kunne få. Der er alene blevet henvist til nyhedsomtale om enkelte rapporter der indikerer, at afgifter har en større effekt i lavindkomstlande end højindkomstlande. De data der henvises til her, kommer fra fjerne egne, lande helt forskellige fra Danmark, og der ses dertil ikke at være taget højde for netop social udsathed. Samlet set kan disse henvisninger derfor næppe overføres til, at det samme vil være gældende for forskellige indkomstgrupper indenfor det samme land, og slet ikke til, at det vil have en effekt for komplekst udsatte, som man jo på ingen måde blot kan sammenligne med folk med lavindkomst.
Henset til, at Rådet for Socialt Udsatte efter sit kommissorium er forpligtet til at ”formidle viden”, finder vi, at vi må gøre opmærksom på dels, at formanden, uden fremlæggelse af fornøden dokumentation, må anses som stående uden sagligt grundlag for sine udtalelser, dels, at formandens udmelding da heller ikke baserer sig på hverken drøftelser eller beslutning mellem de rådsmedlemmer, der er udnævnt til at skulle udgøre talerør for og sammen med udsatte.
Da rådsformanden dertil har besluttet, at rådet først ved et senere møde vil få lejlighed til at diskutere tobaksafgifter, mens de politiske forhandlinger så vidt vi ved er i gang lige nu, har Gadejuristen til brug for denne skrivelse indhentet udtalelser fra SAND – De hjemløses landsorganisation, BrugerForeningen og Brugernes Akademi:
”Stigende tobakspriser vil helt sikkert forringe socialt udsattes vilkår. Det giver ingen mening at tro, at det vil betyde, at udsatte stopper med at ryge. Til gengæld vil det sandsynligvis betyde mere kriminalitet, mere stress, mere sexarbejde af nød og endnu dårligere helbred, fordi vi vil købe falske smuglercigaretter, som er billigere og endnu mere sundhedsskadelige. ”
Christina Strauss
Formand for SAND – De hjemløses landsorganisation, samt medlem af Rådet for Socialt Udsatte
”Smøgerne de skal bare være der! Maden er der på gode dage, men først kommer stoffet, så kommer maden, smøgerne de er slet ikke med i regnskabet, de skal bare være der! Hvordan skulle man ellers klare de tanker, depression, stress og den sorg der ofte er forbundet med at leve som udsat? Smøgerne trøster og beroliger… smøgerne føles som livskvalitet, dem kan man nyde.
Og hvis det ikke er muligt at skaffe dem ved køb, fordi de bliver for dyre? … Jamen, så enten ‘laver’ man penge ( tyveri, tiggeri, sexsalg )
Eller også slåt man til, når nogle tilbyder polske smugler smøger, som er endnu mere skadelige pgr af at produktionskravene er anderledes. ”
Anja Plesner Bloch
Formand for og stifter af Brugernes Akademi, samt medlem af Rådet for Socialt Udsatte
”Hvis cigaretpriserne stiger væsentligt, betyder det, at mange stof- og alkoholafhængige vil have tilsvarende færre midler til at spise sig mætte for. Og at tro på at en stigning skulle gøre det muligt for os at stoppe med at ryge, er himmelråbende naiv ønsketænkning. De fleste af os startede med at ryge inden vi var teenagere. Tobakken giver os lindring og den nødvendige fred og ro i nervesystemet – som vi ikke kan undvære. I årenes løb har vi med vores forbrug bidraget med uhyrligt mange afgiftskroner – vi lever formentlig heller ikke så længe, så lidt slæk her på vores gamle dage, har staten sikkert råd til i stedet for.”
Jørgen Kjær
Formand for og stifter af BrugerForeningen
Med henvisning til ovenstående vil Gadejuristen opfordre til, at der i forhold til enhver prisstigning inddrages stillingtagen til støttet adgang til substitution i form af diverse nikotin-erstatningspræparater for disse målgrupper. Selv en meget lille egenbetaling vil efter vores vurdering kunne true enhver succes.
Som det fremgår af de ovenstående udsagn fra formænd for tre organisationer, der repræsenterer en stor del af den målgruppe som statsministeren henviste til på DR i sidste uge, vil en forhøjelse i værste fald betyde, at de herefter får endnu sværere ved at få råd til fx mad, nødvendig medicin og husleje. Nogle kan også opleve sig henvist til at være nødsaget til at involvere sig i eksempelvis diverse berigelseskriminalitet eller nødsexsalg for at kunne købe sig de for mange af dem indiskutabelt nødvendige cigaretter. Der er også risiko for, at det vil føre til etableringen af stor vækst af det allerede etablerede illegale tobaksmarked i Danmark. Se hertil også den daværende sundhedsminister, Ellen Trane Nørbys svar til Liselott Blixt vedrørende sammenhæng mellem udvikling af illegalt tobaksmarked og højere tobakspriser: https://www.ft.dk/samling/20171/almdel/suu/spm/979/svar/1497204/1909666.pdf.
Gadejuristen anerkender det politiske ønske om, at færrest muligt unge overhovedet begynder at ryge, og at høje nok afgifter har en vis effekt herpå. Vi håber blot, at et samlet sundhedsudvalg vil huske, at mens de unge har manges støtte og i det mindste opmærksomhed, har udsatte oftest absolut intet netværk at trække på og desværre også kun meget få, der råber højt på deres vegne.
Dertil skal vi understrege, at vi bestemt ikke finder, at man behøver at forholde sig helt uambitiøst ift. udsattes ønsker om og muligheder for at opnå rygeophør. Det ville nemlig ganske sikkert have god effekt også på deres sundhedstilstand og det er også vores erfaring, at nogle af dem faktisk ønsker at ophøre med at ryge (”hvis bare de kunne”, jf. citaterne ovenfor). Succes hermed ville imidlertid forudsætte en ret massiv, specialdesignet, herunder udgående, ryge-stop indsats, som kommunerne formentlig skal forpligtes til at levere fra centralt hold, og ikke blot kan forventes at ville levere i tilstrækkeligt omfang og målgruppetilpasset form, jf. sundhedslovens § 119. Men uanset om man politisk samtidig vælger at iværksætte også dette i forbindelse med de kommende prisstigninger, ville der med stor sandsynlighed stadig være mange rygere blandt de udsatte, på trods af sådan satsning, som nu ville have kun endnu sværere livsvilkår.
Afsluttende håber vi, at Sundhedsudvalget vil fastholde, at udsatte i Danmark skal tages med i en helhedsbetragtning, når I nu fastsætter afgiftspolitik på dette område. Det har været en stor glæde for os at se, at udsatte og deres helt særlige forhold politisk således blev tænkt ind i en af generelt desværre alt for mange sammenhænge, de typisk ikke tænkes ind i.