Gennembrud for sexarbejdere

Ny arbejdsgruppe går på tværs af ministerier for at se på sexarbejderes rettigheder.

Regeringen har i januar nedsat en arbejdsgruppe, hvor otte ministerier sammen med sexarbejdere og fagfolk skal se på reguleringen af sexarbejde i Danmark. Udspillet er det første på feltet herhjemme, hvor der fokuseres på sexarbejdernes rettigheder og tager udgangspunkt i den virkelighed, som arbejdet foregår i.

Det fremgår bl.a. at arbejdsgruppens kommissorie, at den skal afdække de nuværende rammer for sexarbejde og komme med forslag til, hvordan lovgivningen kan justeres, herunder i forhold til arbejdsløshedsdagpenge, muligheden for at tegne erhvervsforsikring mv.

Gadejuristen er en af de organisationer, der vil blive inddraget i arbejdet. Det ser vi frem til og håber at få input også fra endnu ikke-organiserede sexarbejdere, der har gode idéer til, hvordan man kan skabe de for sexarbejderne bedste og sikrest mulige rammer i branchen.

Læs mere og se kommissoriet hos Børne- og Socialministeriet