Gadejuristen er af Folketingets satspuljepartier givet en fast driftsbevilling fra 2012 og frem, som via vedtagelsen af finansloven 2012 i januar i år nu endelig også er i hus og dermed kan komme ud at virke til fremme af de mest udsattes retssikkerhed. Mange tak til satspuljepartierne og også for den gode og konstruktive dialog vi i dag oplever at have med samtlige partier i Folketinget og for det engagement der bl.a. har vist sig ved at repræsentanter fra stort set samtlige partier har deltaget i vores udgående arbejde på gadeplan. Et engagement der er stærkt behov for. De mest udsatte er alt for udsatte til at kunne bære at være genstand for eksempelvis blokpolitik samt følger af skiftende regeringsfarver. De har brug for kvalificeret, evidensbaseret indsats. De har brug for, at vi alle tager et ”fælles ansvar”. De er i mange tilfælde både så hårdt og bredt belastede, at deres alvorlige situation sjældent blot er enkel og ligetil at afhjælpe. Mange har brug for langstrakte forløb, kontinuitet og fleksibilitet i indsatsen.
Vi ønsker at benytte lejligheden til at sige tak til alle, der på et væld af måder – både økonomisk og fagligt – har støttet vores virke gennem årene. Også tak til vore ’modparter’, typisk offentlige myndigheder, fordi det så ofte lykkes at finde frem til de bedst mulige løsninger hurtigst muligt til gavn for ”gadefolket”.
Man siger ellers gerne ”ingen nævnt, ingen glemt” – men vi må uanset særskilt takke Bikubenfonden for den meget flotte støtte fra 2010. En støtte, der har været helt afgørende for, at vi faktisk kom igennem en uhyre svær tid, hvor flere bevillinger udløb og medarbejdere og lejemål måtte opsiges, hvor vi alligevel hele tiden var i stand til at levere specialiseret retshjælp til de mest udsatte. Tusind tak!
Dog må også vi nu tilpasse os en aktuelt ressourcebegrænset virkelighed, hvilket bl.a. afspejler sig i en reduceret medarbejderstab. Vi er nu 6 medarbejdere, heraf en på deltid, ligesom vi desværre med udgangen af 2011 har måttet afvikle vores lavtærsklede psykologprojekt som følge af svigtende midler. Det er særlig sørgeligt, fordi behovet for let adgang til psykologbistand er stort hos de udsatte og fordi der reelt ikke eksisterer alternative henvisningsmuligheder.
Da vi – desværre – ikke oplever at have mindre at se til, må vi forsøge at løbe endnu stærkere og fortsat finde ny veje, herunder sørge for endnu større involvering af frivillige kræfter i det daglige arbejde for at kunne imødekomme et stadig stigende antal udsatte medborgeres behov for vore ydelser. Uden vores mange frivillige var det ikke muligt at være der, hvor vi er i dag.