Gadejuristen udbyder en række produkter og konsulentydelser, som er forankret i vores gadeplansarbejde, sagsbehandling og retshjælpsarbejde, i vores faglighed og i indsatsen for at udvikle, løfte og kvalitetssikre indsatsen for de mest udsatte.

Vores produkter og konsulentydelser skræddersyes gerne til forskellige behov og tilgange til indsatsen for udsatte grupper, og vi håber derfor, at vores produkter og ydelser kan understøtte og udvikle de resultater og mål, som fx myndigheder og organisationer gerne vil opnå.

Gadejuristens produkter og konsulentydelser omfatter:

  • Undervisning, oplæg og foredrag
  • Publikationer og informations- og formidlingsmateriale
  • Strategi- og policyudvikling og -formulering
  • Kommunikationsudvikling
  • Projektudvikling
  • JUS (Juridisk Udrednings Service)

Alle vores produkter bygger på Gadejuristens ekspertise og lange erfaring både med gadeplansarbejde og med at støtte og udvikle de organisatoriske, strategiske og kommunikationsmæssige tiltag og rammer for arbejdet med udsatte grupper.

Produkter og konsulentydelser udvikles til de konkrete behov, så kontakt os og hør hvad vi kan tilbyde i forhold til det, som du har brug for.

Gadejuristen er en non-profit organisation, og eventuelle indtægter fra vores produkter, konsulentydelser og undervisning går direkte til at udvikle og styrke arbejdet for de udsatte grupper.

Info om bøder ved besiddelse af stof, Se bilag
Skabelon til klagebrev ved bøder, Se bilag

Bilag