Gadejuristen har 7. april sendt nedenstående brev:
Til
Integrationsminister Mattias Tesfaye
Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen
Socialborgmester Mia Nyegaard
Gadejuristen og en lang række andre organisationer, der dagligt arbejder med hjemløse og migranter, har siden statsminister Mette Frederiksen delvist lukkede landet ned d. 12. marts 2020 været bekymret for og arbejdet på en løsning for, hvad der skulle ske hvis/når Covid 19 ramte hjemløse på gaden, herunder stofafhængige, hjemløse og migranter. For så vidt angår migranterne, har vi tidligere skrevet til Region H og det er nu afklaret, at alle – uanset opholdsstatus – kan testes for Covid-19, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Da det er i vores alles fælles interesse, at så meget smitte som muligt opspores og isoleres, er dette godt. Det er vores oplevelse, at både hjemløse og udsatte migranter også er meget opmærksomme på denne sygdom og ønsker at gøre hvad de kan for ikke selv at blive smittet og for at bidrage til at bryde smittekæderne.
Vi formoder, at behandlingskrævende patienter med Covid-19 – uanset opholdsgrundlag – vil blive behandlet i regionerne. Det er vores oplevelse, at det er sådan praksis er i dag, men det bør uanset meldes meget klart og tydeligt ud, at dette er praksis.
Gadejuristen har over af flere omgange skrevet til og på anden måde haft dialog med Københavns Kommune om, hvorledes der kunne findes en isolationsmulighed, der var praktisk mulig, både for hjemløse, stofbrugere og migranter med forskellig opholdsstatus. Københavns Kommune har oprettet en række omsorgspladser, jf. servicelovens § 110, hvor borgere, der ellers ikke har mulighed for at isolere sig (eksempelvis fordi de overnatter på sovesal, på herbergsværelse uden eget bad eller på gaden) vil kunne tage ophold, såfremt de bliver testet positive for Covid-19. Københavns Kommune handlede hurtigt ved at oprette disse pladser. Det er godt.
Københavns Kommune har tidligt i forløbet indhentet svar fra Udlændingestyrelsen, der har fastslået, at hastelovene og situationen omkring Covid-19 i øvrigt ikke ændrer på, hvilken borgergruppe Københavns kommune kan (og efter omstændighederne skal) hjælpe og støtte efter serviceloven. Gadejuristen har som opfølgning sendt en række spørgsmål til socialborgmesteren, som vi nu er orienteret om er sendt videre til Udlændingeministeriet. Vi ser frem til at få svar på disse spørgsmål. Vi ser imidlertid også problemer, som forstærkes på grund af manglende afklaring og stillingtagen fra myndighederne.
Søndag d. 5. april, blev 16 udenlandske hjemløse testet positive for Covid-19 på et nødherberg i København. De 16 personer har sovet på flermandsstuer og delt fællesarealer med andre hjemløse. Sidste weekend var der to andre udlændinge, der blev testet positive på et herberg i København, hvor de havde sovet i fælles sovesal med andre. I henhold til tidligere udmeldinger fra Københavns Kommune kontaktede nødherberget natten mellem lørdag og søndag visitationen i Københavns kommune, der dog overraskende meddelte, at nødherberget skulle kunne dokumentere, at de pågældende havde lovligt ophold, før kommunen ville tage imod dem og placere dem i den nødvendige isolation. De statsligt støttede nødherberger har altid været underlagt krav om, at de overnattende skal have lovligt ophold, og da Københavns Politi fører intensivt tilsyn med gademigranters opholdsgrundlagt, er det vores oplevelse, at de udlændinge, der benytter disse herberg, generelt har lovligt ophold. Under normale omstændigheder kan NGO’er i tvivlstilfælde indhente hjælp til en vurdering af opholdsgrundlaget hos diverse myndigheder. Men i disse dage, er det svært både at få kontakt til offentlige myndigheder og få svar. At kaste dokumentationsopgaven over på de ofte lavt bemandende, NGO-drevne tilbud, er både en omfattende arbejdsopgave, som de ikke er rustet eller kvalificerede til, og som i øvrigt er underminerende for den relation, som et sådant nødherberg skal have til målgruppen.
Fra Gadejuristen vil vi derfor kraftigt opfordre til, at det ikke overlades til NGO’er at dokumentere, hvorvidt migranter har lovligt ophold eller ej. Der må fra myndighedernes side være forståelse for, at herbergerne vælger at tage hjemløse ind og så beholde dem inde, indtil der kommer afgørelse om deres opholdsgrundlag. Social isolation virker ikke, hvis vi afviser hjemløse og andet gadefolk fra tomme herbergspladser. I denne situation må det være afgørende at få dem ind, få dem observeret og få dem isoleret ved behov. Det følger af vejledningen til serviceloven, at herberger kan tage hjemløse migranter ind i 1-3 dage med henblik på at undersøge deres opholdsgrundlag. Gadejuristen vil stærkt opfordre til, at denne vejledning bliver til fast praksis, således at det ikke er overladt til NGO’er at skulle oprette karantænepladser eller stå for juridisk udredning af opholdsstatus. Vi vil samtidig opfordre til, at alle herberger får tilladelse til at beholde udlændingene, indtil der ligger svar fra myndighederne på deres opholdsstatus.
Såfremt patienter er indlagt i regionen vil vi opfordre til, at tiden under indlæggelsen anvendes til at afklare opholdet, og at de ikke udskrives, inden der er en afklaring.
For så vidt angår den restgruppe, som ved undersøgelse viser sig ikke at have lovligt ophold, noterer vi os, at Udlændinge- og Integrationsministeriet i går har sendt en pressemeddelelse ud, hvor det fremgår, at disse kan tilbydes indkvartering i to asylcentre. Det fremgår ligeledes, at de efterfølgende vil blive udvist. Vi anser det for højst usandsynligt, at migranter, der i årevis har levet under jorden, vil gøre brug af denne mulighed og må advare mod, at en sådan udmelding, kan få migranter til at afstå fra overhovedet at blive testet.
Der er allerede nu rygter blandt gademigranter om, at man ved at kontakte Københavns Kommune ved symptomer, risikerer at blive sendt på et asylcenter. Risikoen for os alle er så, at disse migranter fravælger at søge lægehjælp eller kontakte kommunen og undlader at gøre brug af tilbud om hhv. testning og isolation. Rockwool Fonden vurderer, at der er op mod 25.000 uregistrerede migranter i Danmark. Det er derfor afgørende, at myndighederne har en tilgang, der sikrer at også denne målgruppe trygt tør benytte sundhedsvæsenet, hvis man vil forhindre at de går ubehandlede og bidrager til smittespredning. Både af hensyn til den enkeltes værdighed og sikkerhed, og af hensyn til bekæmpelsen af epidemien i samfundet.
Som anført ovenfor, er det vores gennemgående erfaring, at langt de fleste gademigranter, der lever som hjemløse i København, har lovligt ophold. Men for den gruppe, der er her for at arbejde, vil vi gerne gøre opmærksom på, at en ikke ubetydelig andel af dem er en del af vores fælles hverdag. De fylder varer på hylderne i supermarkeder og bringer varer ud til danskere i hjemmeisolation. De tager den samme offentlige transport som andre. De arbejder på byggepladser i byerne og gør rent i både offentlige og andre ejendomme. Alt sammen viden vi har fra de seneste års indsatser mod sort arbejde og menneskehandel. Der er tale om mennesker, der ikke har sundhedsforsikring, ikke har arbejdsløshedsforsikring og som er stort set sikre på en fyring, hvis de tager en sygedag. Vi er nødt til at sende et meget højlydt og stærkt signal til denne gruppe om, at også de skal tage denne sygdom meget alvorligt og at vi gerne vil støtte dem i at finde isolationsmuligheder, hvis de har brug for det, uden at de risikerer hele deres livsgrundlag.
Regeringen har de seneste tre uger bedt danskerne om store ofre. Alle har måtte give sit og nu er vi blevet bedt om at holde fast. Regeringen har også givet meget og nødvendige lovændringer er kommet hurtigt. Statsministeren har meldt ud, at de svage, nu må være de stærkeste. Nu beder vi regeringen holde fast. Holde fast i de gode, effektive løsninger, holde fast i pragmatikken og holde fast i, at nødvendige lovændringer vil blive gennemført. Regeringen må holde fast i, at hovedprioriteten – også overfor udlændingespørgsmål – er, at smittekæderne i Danmark brydes. Og hvis det kræver, at vi skal prioritere sundhed over opholdsgrundlag, så er det den pris, som regeringen og Folketinget må betale i en periode. Ellers er det i første omgang os der har daglig omgang med migranter og herefter resten af Danmark, der risikerer at måtte betale prisen.
Mange gademigranter har ligesom danskere mistet deres arbejde i de seneste uger. En del vil gerne hjem, men da arbejdet forsvandt fra den ene dag til den anden, har de ikke økonomi til det, og mange hjemrejsemuligheder er forsvundet.
Indsatsen på hjemløse- og migrantområdet er præget af stor usikkerhed, og Gadejuristen oplever i den forbindelse, at mange organisationer fejlagtigt tror, at man kun har ret til hjælp fra kommunen, hvis man har et dansk cpr-nr. Det må meldes klart ud på alle niveauer, at Covid-19 smitter uanset cpr-nummer og opholdsstatus, og at smittebekæmpelsen har forrang for disse andre spørgsmål, samt at det i øvrigt ikke er en generel betingelse for adgang til offentlige tilbud, at ansøgeren kan fremvise et sundhedskort.
En særlig problemstilling omfatter udlændinge, der har en etableret afhængighed af opioider og/eller centralstimulerende stoffer. Gadejuristen skal på det kraftigste opfordre udlændingeministeren til i dialog med sundhedsministeren at sikre, at migranter uanset opholdsstatus ikke kun har ret til abstinensbehandling, men også til substitutionsbehandling under Covid-19. Det skal gøres klart, de skal have hjælpen uanset, hvor de befinder sig i landet. Hvis vi kan få stabiliseret i det mindste dele af denne gruppe på gaden på Vesterbro medicinsk, er der utvivlsomt større chance for, at man kan få dem tilbage på eksempelvis et asylcenter eller lykkes med på anden måde at bistå dem til at isolere sig.
I denne akutte situation, skal vi opfordre ministeren, regionsrådsformanden og socialborgmesteren til følgende.
1. At kommunerne tager alle migranter der henvender sig ind – så de i kommunalt regi kan få afklaret deres opholdsstatus og således at dette ikke er en opgave der i praksis overlades til i forvejen massivt underbemandede NGO’er uden myndighedskompetence.
2. At der etableres arbejdsgange der sikrer, at migranters opholdsstatus nemt og hurtigt kan afklares både i regionalt- og kommunalt regi. Udlændingemyndighederne kan normalt afklare et sådant spørgsmål for politiet på kort tid. En lignende mulighed må nu oprettes for kommuner og regioner.
3. At myndighederne hjælper med at støtte strandede migranter i at ”vende hjem”, så antallet af gademigranter i Danmark kan blive nedbragt.
4. At der gives tilladelse til medicinsk abstinens- og substitutionsbehandling til alle uanset opholdsgrundlag og at denne behandling tilbydes lige der, hvor de stofafhængige gademigranter er, helst ydet af kommunen som kompenseres herfor i relevant omfang af udlændingemyndighederne.
5. At det afklares, hvad der skal der ske med migranter, der havde lovligt ophold 12. marts 2020, men hvis ophold er udløbet i mellemtiden. I denne forbindelse skal vi bede alle parter huske, at de pågældende ikke har kunne hæve penge i fx vekselerfirmaerne siden 12. marts eller ernære sig ved at samle flasker eller sælge hjemløseaviser. De er derfor for fleres vedkommende efter omstændighederne ”fanget” i Danmark.
6. At der udarbejdes informationsmateriale til NGO’erne og migranterne selv om deres rettigheder og muligheder under Covid-19, inkl. et let forståeligt flowchart for, hvilke konkrete myndigheder der i forskellige situationer og efter opholdsgrundlaget har ansvaret. Dette skal sendes bredt ud.
Endelig, vil vi opfordre til, at regeringen fremlægger en løsning, hvor migranter tilbydes hjælp der, hvor de er og I de tilbud, som de kender. Det kan være Reden International, Mændenes Hjem, Kirkens Korshær, Blå kors mv. Så må regningerne fordeles, når opholdsgrundlaget er afklaret. Alternativt, at der etableres et helt anonymt tilbud, hvor alle migranter kan henvende sig uden at deres opholdsgrundlag undersøges, så længe denne epidemi har fat i Danmark. Dette for at højne chancen for, at de faktisk benytter tilbuddene og at de isoleres ved behov herfor.
Gadejuristen står meget gerne til rådighed, hvis der er spørgsmål eller vi på anden måde kan bidrage til noget af ovenstående.