Gadejuristen indledte tirsdag aften en rettighedsaktion til fremme af særligt de udenlandske gade-kvinders rettigheder. Dette gjorde vi i samarbejde med SIO, Sexarbejdernes InteresseOrganisation.
Gadejuristen indledte tirsdag aften en rettighedsaktion til fremme af særligt de udenlandske gade-kvinders rettigheder. Dette gjorde vi i samarbejde med SIO, Sexarbejdernes InteresseOrganisation.
Denne første gadeaktion var en stor succes. Vi blev taget virkelig godt imod. Der var med det samme stor tillid og god dialog mellem kvinderne i Gaden og sexarbejderne fra SIO. Gade-kvinderne var meget glade for at få viden om deres rettigheder og muligheder iht. lovgivningen. Adskillige gav igen udtryk for, at de havde troet, at det var kriminaliseret at sælge sex i Danmark (!) og at dette var baggrunden for de mange forbudszone-bøder, de får af politiet. Andre havde end ikke et bud på, hvorfor de afkræves kr. 600 for blot at være i de – for dem – forbudte zoner. De var lettede over at få at vide, at de kan henvende sig til Gadejuristen og få gratis retshjælp angående disse bødesager og især over at få at vide, at de ikke behøver blot at vedtage (og betale) bøderne på stedet, men kan meddele politiet, at de ønsker en bøde prøvet i retten og ift. påbud (mundtlige og skriftlige påbud, også kaldet “advarsler”, som falder forud for bøder), at de ønsker at lade sig partsrepræsentere, jfr. forvaltningslovens § 8, af Gadejuristen ift. den lovpligtige partshøring, jfr. forvaltningslovens § 19, forud for politiets afgørelse om påbud.
I bilaget kan du se det omdelte informationsmateriale med indbygget samtykkeerklæring.
Du kan læse mere om aktionen i Urban: Sexarbejdere i gadeprotest og på DRs hjemmeside: Prostituerede hjælper prostituerede.
I går redegjorde vi skriftligt for baggrunden for dette tiltag overfor justitsministeren, socialministeren og integrationsministeren samt medlemmerne af Folketingets Retsudvalg, Socialudvalg og Integrationsudvalg. Du kan læse skrivelsen på Folketingets hjemmeside.
Vi appellerede til, at man stod sammen om at få bragt denne bødepraksis til ophør. Den ultimative succes er, at forholdene ændrer sig – denne gang at politipraksis ændres – så der ikke længere er brug for vores ydelser i denne henseende. Vi afventer nu svar.
Vedr. politiets rolle
Det skal understreges, at vi – naturligvis – fuldt ud anerkender, at politiet har til opgave at opretholde ro og orden og i den udstrækning sexsælgende kvinder – og dertil i øvrigt også hjemløse, stofafhængige og øvrige grupperinger såvel indenfor som udenfor gadefolket – er konkret anledning til ’uorden’ i et ikke rimeligt omfang, anerkender vi også politiets indgriben.
Vi anerkender også, at politiet på netop Vesterbro har meget svære opgaver, som de reelt ikke har værktøjerne til at løse, hvorfor de også er fuldstændig afhængige af, at eksempelvis de sociale hjælpetilbud lokalt er tilstrækkelige og relevante.
Politiet har traditionelt og opgavebetinget meget indgribende og hårde redskaber til deres rådighed. Men kriminalisering, og repressive værktøjer, i det hele taget har aldrig kunnet løse alvorlige sociale problemer. Bruges de, og bruges de ikke uhyre varsomt, kan de tilmed kun forværre de udsattes allerede rigeligt alvorlige forhold.
Det er vigtigt, at alle parter erkender dette.
Dette vil indebære, at kommuner og stat påtager sig hver deres ansvar ift. at sikre en kvalificeret indsats for den gruppe medborgere, som alle – uafhængigt af politisk tilhørsforhold – i øvrigt synes enige om, at et velfærdssamfund skal komme til undsætning.
Dertil vil det indebære, at politiet – som politiet også har gjort det i fx andre europæiske storbyer ift. åbne stofscener – træder et skridt tilbage, og klart udtrykker, at man ikke kan og ikke har værktøjerne til at løse hovedparten af de problemer, som udsatte grupper på Vesterbro kæmper med, og at man heller ikke længere vil være ”skraldespand” for disse alvorlige problemer, der tydeligvis ikke er løst godt nok i andet regi.
